Metabo WPB 36 LTX BL 230 manual

Manual til Metabo WPB 36 LTX BL 230 på Hollandsk. Denne PDF-vejledning har 116 sider.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
  • 32
  • 33
  • 34
  • 35
  • 36
  • 37
  • 38
  • 39
  • 40
  • 41
  • 42
  • 43
  • 44
  • 45
  • 46
  • 47
  • 48
  • 49
  • 50
  • 51
  • 52
  • 53
  • 54
  • 55
  • 56
  • 57
  • 58
  • 59
  • 60
  • 61
  • 62
  • 63
  • 64
  • 65
  • 66
  • 67
  • 68
  • 69
  • 70
  • 71
  • 72
  • 73
  • 74
  • 75
  • 76
  • 77
  • 78
  • 79
  • 80
  • 81
  • 82
  • 83
  • 84
  • 85
  • 86
  • 87
  • 88
  • 89
  • 90
  • 91
  • 92
  • 93
  • 94
  • 95
  • 96
  • 97
  • 98
  • 99
  • 100
  • 101
  • 102
  • 103
  • 104
  • 105
  • 106
  • 107
  • 108
  • 109
  • 110
  • 111
  • 112
  • 113
  • 114
  • 115
  • 116
Side: 1
DANSK da 77 Original brugsvejledning Vi erklærer under eneansvar: Disse batteridrevne vinkelslibere, identificeret ved angivelse af type og serienummer *1), opfylder alle relevante bestemmelser i direktiverne *2) og standarderne *3). Teknisk dossier ved *4) - se side 3. Akku-vinkelsliberne er med originalt Metabo- tilbehør egnet til slibning, sandpapirslibning, arbejde med stålbørster og skæring af metal, beton, sten og lignende materialer uden anvendelse af vand. For skader på grund af anvendelse til andre formål end de tiltænkte er brugeren alene ansvarlig. Generelt anerkendte forskrifter om ulykkesforebyggelse og vedlagte sikkerhedsanvisninger skal overholdes. Vær opmærksom på de tekststeder, der er markeret med dette symbol, for din egen og el-værktøjets sikkerhed! ADVARSEL – læs brugsanvisningen for at reducere faren for personskader. ADVARSEL Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Hvis sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke overholdes, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader. Alle sikkerhedsanvisninger og andre anvisninger skal opbevares til fremtidig brug. Videregiv kun el-værktøjet sammen med disse papirer. 4.1 Fælles sikkerhedsanvisninger for slibning, sandpapirslibning, arbejde med trådbørste og skæremaskine: a) Dette el-værktøj kan anvendes som sliber, sandpapirsliber, stålbørste og skæremaskine. Følg alle sikkerhedsanvisninger, øvrige anvisninger, illustrationer og data, som du modtager sammen med apparatet. Hvis de følgende anvisninger ikke overholdes, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader. b) Dette el-værktøj er ikke egnet til polering. Hvis el-værktøjet anvendes til formål, som det ikke er beregnet til, kan der opstå farer og personskader. c) Brug kun tilbehør, hvis det er beregnet til dette el-værktøj og anbefalet af producenten. At tilbehøret kan fastgøres på el-værktøjet, garanterer ikke for en sikker anvendelse. d) Indsatsværktøjets tilladte hastighed skal være mindst lige så høj som den maksimale hastighed, der er angivet på el-værktøjet. Tilbehør, der drejer hurtigere end tilladt, kan gå i stykker og flyve rundt. e) Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse skal stemme overens med målene på el-værktøjet. Forkert dimensioneret indsatsværktøj kan ikke afskærmes eller kontrolleres tilstrækkeligt. f) Indsatsværktøj med gevindindsats skal passe nøjagtigt på el-værktøjets slibespindel. Når indsatsværktøj fastgøres med flanger, skal monteringshullet passe nøjagtigt til flangeformen. Indsatsværktøj, der ikke passer nøjagtigt på el-værktøjets holdeanordning, drejer ujævnt, vibrerer meget stærkt og kan medføre, at man mister kontrollen. g) Brug ikke indsatsværktøj, som er beskadiget. Kontroller før brug altid indsatsværktøjet f.eks. slibeskiver for afsplintninger og revner, slibebagskiver for revner, slid eller stærkt slid, stålbørster for løse eller brækkede tråde. Hvis el-værktøjet eller indsatsværktøjet tabes, skal det kontrolleres, om det er beskadiget eller anvende et indsatsværktøj, som ikke er beskadiget. Når indsatsværktøjet er kontrolleret og indsat, skal du sørge for, at du selv og andre personer, der befinder sig i nærheden, er uden for det område, hvor indsatsværktøjet roterer, og lade maskinen køre i et minut med maksimal hastighed. Beskadiget indsatsværktøj brækker for det meste i dette testtidsrum. h) Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug helmaske til ansigtet, øjeværn eller beskyttelsesbriller, afhængigt af det udførte arbejde. Brug afhængigt af arbejdets art støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker eller specialforklæde, som beskytter mod små slibe- og materialepartikler. Øjnene skal beskyttes mod genstande, som flyver rundt i luften og som opstår i forbindelse med forskelligt arbejde. Støv- eller åndedrætsmaske skal filtrere det støv, der opstår under arbejdet. Hvis du udsættes for kraftig støj i længere tid, kan du miste hørelsen. i) Sørg for, at der er tilstrækkelig afstand mellem arbejdsområdet og andre personer. Enhver, der betræder arbejdsområdet, skal bruge personligt beskyttelsesudstyr. Brudstykker af emnet eller brækkede indsatsværktøjer kan flyve væk og føre til personskader også uden for det direkte arbejdsområde. j) Hold kun fast i de isolerede greb på maskinen, når der udføres arbejde, hvor værktøjet kan komme i kontakt med skjulte strømledninger. Kontakt med en 1. Overensstemmelseserklæring 2. Apparatets formål 3. Generelle sikkerhedsanvisninger 4. Særlige sikkerhedsanvisninger
Side: 2
DANSK da 78 spændingsførende ledning kan også gøre maskinens metaldele spændingsførende og føre til elektrisk stød. k) Hold netkablet væk fra roterende indsatsværktøj. Hvis du mister kontrollen over maskinen, kan netkablet blive skåret over eller ramt, og din hånd eller arm kan blive trukket ind i det roterende indsatsværktøj. I) Læg aldrig el-værktøjet til side, før indsatsværktøjet står helt stille. Det roterende indsatsværktøj kan komme i kontakt med fralægningsfladen, hvorved du kan miste kontrollen over el-værktøjet. m) Lad ikke el-værktøjet køre, mens du bærer det. Dit tøj kan blive fanget ved en tilfældig kontakt med det roterende indsatsværktøj og indsatsværktøjet kan bore sig ind i din krop. n) Rengør el-værktøjets ventilationsåbninger regelmæssigt. Motorventilatoren trækker støv ind i maskinens hus og ved store mængder metalstøv kan der opstå elektriske farer. o) Brug ikke el-værktøjet i nærheden af brandbare materialer. Gnister kan antænde disse materialer. p) Brug ikke indsatsværktøj, der kræver flydende kølemiddel. Brug af vand eller andre flydende kølemidler kan medføre elektrisk stød. 4.2 Tilbageslag og tilsvarende sikkerhedsanvisninger Tilbageslag er en pludselig reaktion, som skyldes, at et roterende indsatsværktøj, f.eks. slibeskive, slibebagskive, stålbørste osv., har sat sig fast eller blokerer. Fastsættelse eller blokering medfører, at det roterende indsatsværktøj stopper pludseligt. Derved accelereres et ukontrolleret el-værktøj mod indsatsværktøjets omdrejningsretning på blokeringsstedet. Hvis f.eks. en slibeskive sidder fast eller blokerer i et emne, kan kanten på slibeskiven, der dykker ned i emnet, sætte sig fast, hvorved slibeskiven brækker af eller fører til et tilbageslag. Slibeskiven bevæger sig derefter hen imod eller væk fra brugeren, afhængigt af skivens omdrejningsretning på blokeringsstedet. I denne forbindelse kan slibeskiver også brække. Et tilbageslag er resultatet af en forkert og fejlagtig brug af el-værktøjet. Det kan forhindres ved hjælp af egnede sikkerhedsforanstaltninger, som beskrives nedenfor. a) Hold godt fast i el-værktøjet og sørg for at din krop og arme befinder sig i en position, der kan klare tilbageslagskræfterne. Brug altid det ekstra håndgreb, hvis et sådant findes, for at have så meget kontrol som muligt over tilbageslagskræfterne eller reaktionsmomenterne, når maskinen kører op i hastighed. Brugeren kan beherske tilbageslags- og reaktionskræfterne med egnede forsigtighedsforanstaltninger. b) Sørg for at din hånd aldrig kommer i nærheden af det roterende indsatsværktøj. Indsatsværktøjet kan bevæge sig hen over din hånd ved et tilbageslag. c) Undgå at din krop kommer ind i det område, som el-værktøjet bevæges ind i ved et tilbageslag. Tilbageslaget driver el-værktøjet i den modsatte retning af slibeskivens bevægelse, hvor den blokeres. d) Arbejd særlig forsigtigt i områder med hjørner, skarpe kanter osv. Undgå at indsatsværktøjet slår tilbage fra emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har tendens til at sætte sig fast ved hjørner, skarpe kanter eller hvis det springer tilbage. Dette medfører et tilbageslag eller at man mister kontrollen. e) Brug ikke kædesavklinger eller tandede savklinger. Sådanne indsatsværktøjer fører hyppigt til tilbageslag, eller at man mister kontrollen over el-værktøjet. 4.3 Særlige sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring: a) Brug kun slibemidler, der er godkendt til el- værktøjet, og den beskyttelsesskærm, der er beregnet til disse slibemidler. Slibemidler, der ikke er beregnet til el-værktøjet, kan ikke afskærmes tilstrækkeligt og er usikre. b) Forkrøppede slibeskiver skal være monteret således, at slibefladen ligger under beskyttelsesskærmens kant. En forkert monteret slibeskive, som rager ud over beskyttelsesskærmens kant, kan ikke afskærmes tilstrækkeligt. c) Beskyttelsesskærmen skal være monteret sikkert på el-værktøjet og være indstillet således, at en maksimal sikkerhed opnås, dvs. den mindst mulige del af slibemidlet skal pege hen mod brugeren. Beskyttelsesskærmen beskytter brugeren mod brudstykker, tilfældig kontakt med slibekornene samt gnister, som kan antænde tøjet. d) Slibemidler må kun anvendes til de anbefalede formål. F.eks.: Slib aldrig med en skæreskives sideflade. Skæreskiver er beregnet til materialeafslibning med kanten af skiven. Hvis disse slibemidler udsættes for kraftpåvirkning fra siden, kan de gå i stykker. e) Brug altid ubeskadigede spændeflanger i den rigtige størrelse og form, der passer til den valgte slibeskive. Egnede flanger støtter slibeskiven og nedsætter således risikoen for brud på slibeskiven. Flanger til skæreskiver kan være forskellige fra flanger til andre slibeskiver. f) Brug ikke slidte slibeskiver, der passer til større el-værktøjer. Slibeskiver til større el- værktøjer er ikke konstrueret til de høje hastigheder i mindre el-værktøjer. 4.4 Yderligere særlige sikkerhedsanvisninger for skæring: a) Undgå at skæreskiven blokerer samt et for højt modtryk. Udfør ikke meget dybe snit. Hvis skæreskiven overbelastes, øges skivens belastning
Side: 3
DANSK da 79 og der er større tendens til, at skiven sætter sig fast eller blokerer, hvilket forøger risikoen for tilbageslag eller brud på slibemidlet. b) Undgå området foran og bag den roterende skæreskive. Hvis du bevæger skæreskiven i emnet væk fra dig selv, kan el-værktøjets roterende skive blive slynget direkte mod dig ved et tilbageslag. c) Hvis skæreskiven sidder fast eller arbejdet afbrydes, skal maskinen slukkes og holdes roligt, indtil skiven står stille. Forsøg aldrig at trække skæreskiven ud af snittet, mens den roterer, da dette kan føre til et tilbageslag. Find og afhjælp årsagen til at skiven sætter sig fast. d) Tænd ikke for el-værktøjet, så længe det befinder sig i emnet. Lad skæreskiven nå op på dens fulde hastighed, før du forsigtigt fortsætter snittet. Ellers kan skiven sætte sig fast, springe ud af emnet eller forårsage et tilbageslag. e) Understøt plader eller store emner for at nedsætte risikoen for et tilbageslag som følge af en fastklemt skæreskive. Store emner kan bøje sig under deres egen vægt. Emnet skal støttes på begge sider af skiven, både i nærheden af skæresnittet og ved kanten. f) Vær særlig forsigtig ved "lommesnit" i bestående vægge eller andre områder, hvor der ikke er direkte indblik. Den neddykkende skæreskive kan forårsage et tilbageslag, når der skæres i gas- eller vandledninger, elektriske ledninger eller andre genstande. 4.5 Særlige sikkerhedsanvisninger for sandpapirslibning: a) Brug ikke overdimensionerede slibeark, men læs og overhold producentens forskrifter vedrørende slibearkenes størrelse. Slibeark, der rager ud over slibeskiven, kan føre til personskader samt til blokering, iturivning af slibearkene eller til tilbageslag. 4.6 Særlige sikkerhedsanvisninger for arbejde med stålbørster: a) Vær opmærksom på, at stålbørsten også mister tråde ved almindelig brug. Overbelast ikke trådene med for stort tryk. Flyvende tråde kan meget let trænge ind under tyndt tøj og/eller under huden. b) Hvis det anbefales at bruge en beskyttelsesskærm, skal man forhindre, at beskyttelsesskærmen og stålbørsten berører hinanden. Skive- og kopbørster kan som følge af modtrykket og centrifugalkræfter øge deres diameter. 4.7 Yderligere sikkerhedsanvisninger: ADVARSEL – brug altid beskyttelsesbriller. Brug elastiske mellemlæg, hvis de følger med slibemidlet, og hvis det kræves. Vær opmærksom på informationerne fra producenten af værktøjet eller tilbehøret! Beskyt skiverne mod fedt og stød! Slibeskiverne skal opbevares og behandles omhyggeligt i henhold til producentens anvisninger. Brug aldrig skæreskiver til skrubslibning! Skæreskiver må ikke udsættes for tryk fra siden. Emnet skal ligge fast og være sikret mod at kunne skride, f.eks. ved hjælp af spændeanordninger. Større emner skal støttes i tilstrækkeligt omfang. Hvis der anvendes indsatsværktøj med gevindindsats, må spindelenden ikke berøre slibeværktøjets hul. Sørg for, at gevindet i indsatsværktøjet er langt nok til spindellængden. Gevindet i indsatsværktøjet skal passe til gevindet på spindlen. Spindellængde og spindelgevind se side 2 og kapitel 15. Tekniske data. Ergonomisk frontkappe for optimal maskinføring i kontinuerlig drift. Hvis det bliver nødvendigt at fjerne støvet, skal batteripakken først fjernes (brug ikke genstande af metal), og undgå at beskadige indvendige dele. Beskadiget, uafbalanceret eller vibrerende værktøj må ikke anvendes. Undgå beskadigelser på gas- eller vandrør, elektriske ledninger og bærende vægge (statik). Tag batteripakken ud af maskinen, før der foretages maskinindstilling, ombygning, vedligeholdelse eller rengøring. Sørg for, at maskinen er frakoblet, når batteripakken placeres i maskinen. Hvis et ekstra håndgreb er beskadiget eller revnet, skal det udskiftes. Maskinen må ikke anvendes med et defekt ekstra håndgreb. Hvis beskyttelsesskærmen er beskadiget eller revnet, skal den udskiftes. Maskinen må ikke anvendes med en defekt beskyttelsesskærm. Fastgør små emner. Opspænd f.eks. emnerne i en skruestik. Reducering af støvgener: ADVARSEL - Enkelte støvtyper, som genereres ved slibning af sandpapir, savning, slibning, boring og andre arbejder, indeholder kemikalier, hvor det er kendt at de forårsager kræft, medfødte skavanker eller andre forplantningsskader. Enkelte eksempler på disse kemikalier er: - Bly fra blyholdig maling, - mineralsk støv fra mursten, cement og andre materialer til murværk, og - arsen og krom fra kemisk behandlet træ. Risikoen for dig ved denne belastning varierer alt efter hvor ofte du udfører denne type arbejde. For at reducere belastningen med disse kemikalier for dig: Arbejd i et godt udluftet område og arbejd med godkendt sikkerhedsudstyr, som f.eks. støvmasker, der er specielt udviklet til udfiltrering af mikroskopisk små partikler. Dette gælder ligeledes for støv fra yderligere materialer, som f.eks. enkelte trætyper (såsom støv fra eg eller bøg), metaller, asbest. Ydeligere kendte lidelser er f.eks. allergiske reaktioner samt luftvejssygdomme. Støvet må ikke optages i kroppen.
Side: 4
DANSK da 80 Overhold de gældende direktiver og nationale forskrifter, der gælder for dit materiale, personale, anvendelsesformål og -sted (f.eks. bestemmelser for arbejdssikkerhed, bortskaffelse). Opfang partiklerne på oprindelsesstedet, undgå aflejringer i omgivelserne. Brug egnet tilbehør til specielt arbejde. Således når færre partikler ukontrolleret ud i miljøet. Anvend en egnet støvudsugning. Støvbelastningen kan reduceres på følgende måde: - Ret ikke partikler, der kommer ud, og maskinens udluftningsstrøm mod dig selv eller personer, der befinder sig i nærheden, eller på aflejret støv, - Anvend et udsugningsanlæg og/eller en luftrenser, - sørg for god ventilation på arbejdspladsen og hold den ren vha. støvudsugning. Fejning eller blæsning hvirvler støv op. - Støvsug eller vask beskyttelsestøj. Undgå udblæsning, bankning eller børstning. 4.8 Sikkerhedsanvisninger vedrørende batteripakken: Beskyt batteripakker mod fugtighed! Udsæt ikke batteripakker for ild! Brug ingen defekte eller deformerede batteripakker! Åbn ikke batteripakker! Berør eller kortslut ikke batteripakkens kontakter! Der kan sive let sur, brændbar væske ud af defekte Li-ion-batteripakker! Skyl straks med rigelige mængder vand, hvis batterivæsken kommer i kontakt med huden. Skyl øjnene med rent vand og søg straks læge, hvis batterivæsken kommer i øjnene! Ved en defekt maskinen skal man tage batteripakken ud af maskinen. Ved transport af maskinen skal man tage batteripakken ud af maskinen. Transport af Li-ion-batteripakker: Forsendelse af Li-ion-batteripakker skal ske i henhold til reglerne om farligt gods (UN 3480 og UN 3481). Tjek de aktuelle regler ved forsendelse af Li- ion-batteripakker. Spørg evt. din speditør til råds. Certificeret emballage kan rekvireres hos Metabo. Send kun batteripakker, hvis kabinettet er ubeskadiget og der ikke trænger væske ud. Tag batteripakken ud af maskinen for forsendelse. Beskyt kontakterne mod kortslutning (isoler f.eks. med tape). Se side 2. 1 Støtteflange 2 Spindel 3 Spindellåseknap 4 Elektronisk signallampe 5 Knap til kapacitetsindikator 6 Kapacitets- og signalindikator 7 Ekstra greb/ekstra greb til vibrationsdæmpning 8 Beskyttelsesskærm 9 Spændemøtrik 10 Tapnøgle 11 Knap til frigørelse af batteripakke 12 Batteripakke 13 Spærre (mod utilsigtet tilkobling) 14 Afbryder (til tænd/sluk) 15 Hovedgreb 16 Knap (til drejning af hovedgrebet) 17 Snaplås (til justering af beskyttelsesskærmen uden værktøj) 18 Skrue (til indstilling af snaplåsens spændkraft) 6.1 Montering af ekstra greb Arbejd kun med monteret ekstra greb (7)! Skru det ekstra holdegreb fast i det venstre, midterste eller højre gevindhul (alt efter behov) med håndkraft. 6.2 Montering af beskyttelsesskærm Anvend af sikkerhedsmæssige årsager altid den beskyttelsesskærm, som er beregnet til den pågældende slibeskive! Se også kapitel 12. Tilbehør! Beskyttelsesskærm til slibning Beregnet til arbejde med skrubskiver, lamelslibeskiver, diamant-skæreskiver. Se side 2, illustration F. - Åbn snaplåsen (17). Sæt beskyttelsesskærmen (8) på i den viste stilling. - Drej beskyttelsesskærmen, således at det lukkede område vender mod brugeren. - Luk snaplåsen. - Øg om nødvendigt snaplåsens spændkraft ved at spænde skruen (18) (når snaplåsen er åben). Beskyttelsesskærmen skal rage mindst 3,4 mm ud over indsatsværktøjet. 6.3 Drejeligt hovedgreb Der må kun arbejdes med fastlåst hovedgreb (15). Se side 2, illustration C. - Tryk knappen (16) ind. - Hovedgrebet (15) kan nu drejes 90° til begge sider og fastlåses i den pågældende position. - Kontrollér fastlåsningen: Hovedgrebet (15) skal være i indgreb og må ikke kunne drejes. 6.4 Batteripakke Batteripakken (12) skal oplades før den første ibrugtagning. Genoplad batteripakken, når kapaciteten aftager. 5. Oversigt 6. Idriftsættelse
Side: 5
DANSK da 81 Den optimale opbevaringstemperatur ligger mellem 10° C og 30° C. Li-Ion-batteripakker „Li-Power, LiHD“ har en kapacitets- og signalindikator (6): - Tryk på knappen (5) og ladetilstanden vises med lysdioderne. - Blinker en lysdiode, er batteripakken næsten tom og skal genoplades. WPB 36-18 ...: - Anvend altid to Metabo 18-volt batteripakker med skydetilpasning. - Anbefalet kapacitet: 4,0 Ah og højere. - Det anbefales at anvende batteripakker med samme delnummer. - Der kan anvendes batteripakker med forskellig kapacitet (Ah). I dette tilfælde bestemmer batteripakken med den mindre kapacitet (Ah) driftsvarigheden. 6.5 Udtagning og isætning af batteripakke Se side 2, illustration A. Udtagning: Tryk på batteriudløseren (11) og træk batteripakken (12) af. Isætning: Skub batteripakken (12) i, til den går i hak. Før alt omstillingsarbejde: Tag batteripakken ud af maskinen. Maskinen skal være slukket og spindlen skal stå stille. Beskyttelsesskærmen til skæring (se kapitel 12. Tilbehør) skal af sikkerhedsmæssige årsager anvendes til arbejde med skæreskiver. 7.1 Fastlåsning af spindlen - Tryk spindellåseknappen (3) ind og drej spindlen (2) manuelt, indtil spindellåseknappen går mærkbart i indgreb. 7.2 Påsætning af slibeskive Se side 2, illustration D. - Sæt støtteflangen (1) på spindlen. Den er rigtigt monteret, når spindlen ikke kan drejes. - Læg slibeskiven på støtteflangen (1). Slibeskiven skal ligge jævnt på støtteflangen. 7.3 Fastgørelse/løsning af tohulsmøtrik Fastgørelse af tohulsmøtrik (9): Tohulsmøtrikkens 2 sider er forskellige. Skru tohulsmøtrikken på spindlen som beskrevet nedenfor: Se side 2, illustration E. - X) Ved tynde slibeskiver: Brystet på tohulsmøtrikken (9) vender opad, således at den tynde slibeskive kan spændes sikkert. Y) Ved tykke slibeskiver: Brystet på tohulsmøtrikken (9) vender nedad, således at tohulsmøtrikken kan anbringes sikkert på spindlen. - Fastlås spindlen. Spænd tohulsmøtrikken (9) med tapnøglen (10) i urets retning. min. 20 Nm! - Bemærk: Alternativt til fastgørelsen af tohulsnøglen (10) kan du spænde tohulsmøtrikken (9) som følger: Fastlås spindlen. Skru tohulsmøtrikken (9) fast på med håndkraft. Tag fat i kanten af slibeskiven og stram slibeskiven med minds Løsning af tohulsmøtrik: - Fastlås spindlen (se kapitel 7.1). Skru tohulsmøtrikken (9) af med tapnøglen (10) mod urets retning. Maskinen skal altid betjenes med begge hænder. Tænd først, anbring derefter indsatsværktøjet på emnet. Undgå utilsigtet start: Sluk altid for maskinen, når batteripakken tages ud af maskinen. Hold altid fast i maskinen med begge hænder i de dertil beregnede greb, sørg for at stå stabilt, og arbejd koncentreret. Undgå, at maskinen hvirvler støv og spåner op eller suger dem ind. Læg først den slukkede maskine til side, når motoren står stille. Se side 2, illustration B. Midlertidig tilkobling: Tilkobling: Skub spærren (13) i pilens retning, og tryk på afbryderen (14). Frakobling: Slip afbryderen (14). 8.1 Arbejdsanvisninger Slibning: Tryk maskinen jævnt frem og tilbage over fladen, således at emnets overflade ikke bliver for varm. Skrubslibning: Med en arbejdsvinkel på 30° - 40° opnås det bedste resultat. Skæring: Arbejd ved skæring altid i modløb (se billede). Ellers er der fare for, at maskinen springer ukontrolleret ud af snittet. Arbejd med jævn fremføring, der passer til det materiale, som skal bearbejdes. Undgå at sidde fast, tryk ikke, sving ikke. Sandpapirslibning: Tryk maskinen jævnt frem og tilbage over fladen, således at emnets overflade ikke bliver for varm. Arbejde med stålbørster: Tryk maskinen jævnt. Knap (16) til indstilling af grebet: Støvsug knappen af og til eller blæs den ud med tør luft (i 7. Montering af slibeskive 8. Anvendelse 9. Rengøring
Side: 6
DANSK da 82 trykket tilstand, i alle 3 positioner af hovedgrebet). Afbryd el-værktøjet forinden fra energiforsyningen og brug herved beskyttelsesbriller og støvmaske. Transport af Li-ion-batteripakker: Forsendelse af Li-ion-batteripakker skal ske i henhold til reglerne om farligt gods (UN 3480 og UN 3481). Tjek de aktuelle regler ved forsendelse af Li- ion-batteripakker. Spørg evt. din speditør til råds. Certificeret emballage kan rekvireres hos Metabo. Send kun batteripakker, hvis kabinettet er ubeskadiget og der ikke trænger væske ud. Tag batteripakken ud af maskinen for forsendelse. Beskyt kontakterne mod kortslutning (isoler f.eks. med tape). Ved transport af maskinen skal man tage batteripakken ud af maskinen. Den elektroniske signallampe (4) lyser og hastigheden under belastning aftager. Temperaturen er for høj! Lad maskinen køre i tomgang, indtil den elektroniske signallampe slukker. Den elektroniske signalindikator (4) blinker hurtigt og maskinen kører ikke. Den elektriske beskyttelse mod genindkobling er aktiveret. Sættes batteripakken i en tændt maskine, starter maskinen ikke. Sluk og tænd igen for maskinen. Den elektroniske signallampe (4) blinker og maskinen kører ikke. Tryk på knappen (5) og ladetilstanden vises med lysdioderne. Når batteripakken er tom, skal man oplade igen. Elektronisk sikkerhedsfrakobling: Den elektroniske signalindikator (4) blinker, og maskinen blev SLUKKET automatisk. Maskinen slukkes ved for hurtig spændingsændring (som f.eks. opstår ved pludselig blokering eller ved tilbageslag). Sluk for maskinen. Tænd derefter for maskinen igen, og arbejd videre som normalt. Undgå blokering. Se kapitel 4.2. Anvend udelukkende originale batteripakker eller originalt tilbehør fra Metabo eller CAS (Cordless Alliance System). Brug kun tilbehør, der opfylder de krav og specifikationer, som er angivet i denne brugsanvisning. Anbring tilbehøret sikkert. Hvis maskinen betjenes i en holder: Sæt maskinen sikkert fast. Mistes kontrollen over maskinen, er der risiko for skader. Se side 4. A Ladeaggregater B Batteripakke C Skrubskive (må kun anvendes med monteret beskyttelsesskærm) D Lamelslibeskive (må kun anvendes med monteret beskyttelsesskærm) E Beskyttelsesskærm til skæring. F Skæreskive (må kun anvendes med monteret beskyttelsesskærm til skæring) G Diamant-skæreskive (må kun anvendes med monteret beskyttelsesskærm til skæring) H Håndbeskyttelse (monteres under det ekstra holdegreb på siden.) I Forlænger (til arbejde med bagskiver. Forøger afstanden mellem spindel og bagskive med ca. 35 mm) J Bagskive fiberslibeskiver (må kun monteres med den medleverede bagskive- spændemøtrik.) (må kun anvendes med monteret håndbeskyttelse) K Fiberslibeskive (må kun anvendes med monteret håndbeskyttelse.) L Ståltrådsbørste (må kun anvendes med monteret håndbeskyttelse.) M Spændemøtrik (9) Det komplette tilbehørsprogram findes på www.metabo.com eller i kataloget. Reparationer på el-værktøjer må kun udføres af en elektriker! Henvend dig til din Metabo-forhandler, når du skal have repareret dit Metabo el-værktøj. Adresser findes på www.metabo.com. Reservedelslister kan downloades på www.metabo.com. Slibestøvet, som opstår, kan indeholde skadelige stoffer: Bortskaf ikke støvet med husholdningsaffaldet, men aflever det til et indsamlingssted for specialaffald. Overhold de nationale regler om miljøvenlig bortskaffelse og genbrug af udtjente maskiner, emballage og tilbehør. Batteripakker må ikke bortskaffes sammen med normalt husholdningsaffald! Giv defekte eller opbrugte batteripakker tilbage til Deres Metabo- forhandler! Kast ikke batteripakker i vandet. Kun for EF-lande: El-værktøj må ikke smides i husholdningsaffaldet! I henhold til det euro- pæiske direktiv 2002/96/EF om affald af elek- trisk og elektronisk udstyr og omsættelsen til nati- onal lovgivning skal brugte el-værktøjer indsamles adskilt og afleveres miljørigtigt til genbrug. Aflad batteripakken i el-værktøjet, før den bort- skaffes. Beskyt kontakterne mod kortslutning (isoler f.eks. med tape). Forklaringer til oplysningerne på side 2. Forbeholdt ændringer som følge af tekniske fremskridt. 10. Transport 11. Afhjælpning af fejl 12. Tilbehør 13. Reparation 14. Miljøbeskyttelse 15. Tekniske data
Side: 7
DANSK da 83 U =batteripakkens spænding Dmax =maks. diameter for indsatsværktøjet tmax,1 =maksimal tilladt tykkelse for indsatsværktøjet i spændeområdet ved anvendelse af spændemøtrik (9) tmax,3 =skrubskive/skæreskive: maksimal tilladt tykkelse for indsatsværktøjet M =spindelgevind l =slibespindlens længde n =friløbshastighed (maksimal hastighed) P1 =nominel optagen effekt P2 =afgiven effekt m =vægt (med mindste batteripakke) Måleværdier beregnet iht. EN 60745. Jævnstrøm De angivne tekniske data er tolerancesat (svarende til de aktuelt gældende standarder). Emissionsværdier Disse værdier gør det muligt at bestemme el- værktøjets emissioner og sammenligne forskellige el-værktøjer med hinanden. Alt efter el-værktøjets eller indsatsværktøjernes anvendelsesbetingelser og tilstand kan den faktiske belastning være højere eller lavere. Tag også højde for arbejdspauser og perioder med lav belastning. Træf de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for brugeren, f.eks. organisatoriske foranstaltninger, på baggrund af de anslåede værdier. Samlet vibration (vektorsum af tre retninger) beregnet iht. EN 60745: ah, SG = vibrationsemission (overfladeslibning) ah, DS = vibrationsemission (slibning med slibebagskive) Kh,SG/DS = usikkerhed (vibration) Typiske A-vægtede lydniveauer: LpA = lydtryksniveau LWA = lydeffektniveau KpA, KWA = usikkerhed Ved arbejde kan støjniveauet overskride 80 dB(A). Brug høreværn!

Spørgsmål & besvarelser

Har du et spørgsmål om Metabo WPB 36 LTX BL 230 men du kan ikke finde svaret i brugermanualen? Måske kan brugerne af ManualsCat.com hjælpe dig med at besvare dit spørgsmål. Hvis du udfylder nedenstående formular,dit spørgsmål vil blive vist under brugermanualen til Metabo WPB 36 LTX BL 230. Vær sikker på du beskriver, hvad dit problem er med Metabo WPB 36 LTX BL 230 så præcist som du kan. Jo mere præcist dit spørgsmål er, jo højere er chancerne for hurtigt at modtage et svar fra en anden bruger. Du vil automatisk modtage en e-mail, der vil informere dig, når nogen har reageret på dit spørgsmål.

Stil et spørgsmål om Metabo WPB 36 LTX BL 230

Navn
E-mail
Reaktion

Få vist brugermanualen for Metabo WPB 36 LTX BL 230 below. Alle brugermanualer på ManualsCat.com kan du se helt gratis. Hvis du bruger 'Vælg et sprog' knappen, kan du vælge sproget, på den brugermanual, du ønsker at se.

  • Brand: Metabo
  • Product: Ikke kategoriseret
  • Model/navn: WPB 36 LTX BL 230
  • Filetype: PDF
  • Sprog som er tilgængelige: Hollandsk, Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Italiensk, Svensk, Portugisisk, Dansk, Polsk, Nordmand, Finsk, Græsk, Ungarer, Slovenske